Man kan blive så træt

Mødet gik godt, måske nåede vi ikke så langt, men vi fik meldt ud, - og jeg tror og håber, at vi kom ind på det rigtige spor. Tiden må vise om det er sandt. Det er stadig svært... Tillid opstår ikke af et møde på en time, - slet ikke når den først har været smuldret.

Nu er jeg så træt, at jeg næsten ikke kan hænge sammen. Jeg har den der lyst til "et eller andet" sødt. Jeg ved at der helt sikkert ligger "et eller andet" ude i mit skab, cirka 6 meter fra den stol jeg sidder på, - men orker jeg at gå derud... ? Nope...
Tandbørsten er så cirka 7 meter væk.
Sengen... Bare alt for langt væk!

Skolemøde - om lidt.

Om lidt skal jeg sammen med sønnens far fortælle skolefolket, at vi ikke er enige i deres måde at holde skole på, at vi faktisk er så lidt enige, at vi ønsker et andet tilbud til vores søn.

Det er så hårdt at stå i. Indtil nu har det varet ca 4 måneder. Jeg har måttet lægge mange ting på hylden, for det her fylder alt. Det er ødelæggende ikke at have tillid til de voksne, som sørger for mit barn, når han ikke er ved mig. Det er fuldstændig uholdbart.

Jeg er nervøs for mødets forløb. Jeg er nervøs for reaktionen. Jeg ville sådan ønske, at vi havde følt, at det var det perfekte tilbud. Jeg har ikke som sådan noget imod at være den der spørger ind og er kritisk. Men det her er svært. Det handler om det dyrebareste i mit liv, - min søn.

Note to self

Jeg har netop haft et længere møde, 2 timer, med min søns sagsbehandler. Det gode er, at hun mente, at mine kritikpunkter i forhold til sønnens skoletilbud, er på sin plads. Det knapt så gode er, at jeg trods to timers snak, nu ikke kan huske, hvad vi egentlig fik talt om... Der var ikke rigtig rum til at tage noter.... Så "note to self" - sørg for at skabe rum, for ellers er hjernen tom bagefter!

Jeg har aftalt med sagsbehandleren, at jeg skal sende hende en mail med de ting jeg har tænkt at tage med på det kommende møde på sønnens skole. Ikke fordi hun skal godkende det, men bare fordi jeg har brug for at informere hende og fordi hun evt. kan minde mig om et punkt eller to jeg har overset. Lige nu kan jeg bare slet ikke huske, hvad det var jeg skulle skrive...

Status 1 (ultimo november 2011)

Status:

• Kvinde
• Født i 1978
• Mor til en lille skoledreng.
• Ikke arbejdende, ikke under uddannelse.
• Bor i lille lejlighed på 1. sal.
• Har fået diagnose på min lille skoledreng, den tager vi lige senere.
• Har selv diagnose, den tager vi også lige senere...
• Savner netværk.... Er ensom.
• Vil det hele, men ved ikke hvordan... Men vil ikke blive ved at vente...
• Håber, at bloggen kan virke motiverende i min vej mod et bedre liv.