onsdag den 30. november 2011

Skolemøde - om lidt.

Om lidt skal jeg sammen med sønnens far fortælle skolefolket, at vi ikke er enige i deres måde at holde skole på, at vi faktisk er så lidt enige, at vi ønsker et andet tilbud til vores søn.

Det er så hårdt at stå i. Indtil nu har det varet ca 4 måneder. Jeg har måttet lægge mange ting på hylden, for det her fylder alt. Det er ødelæggende ikke at have tillid til de voksne, som sørger for mit barn, når han ikke er ved mig. Det er fuldstændig uholdbart.

Jeg er nervøs for mødets forløb. Jeg er nervøs for reaktionen. Jeg ville sådan ønske, at vi havde følt, at det var det perfekte tilbud. Jeg har ikke som sådan noget imod at være den der spørger ind og er kritisk. Men det her er svært. Det handler om det dyrebareste i mit liv, - min søn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar